Tips til valg af rødvin

Er du ikke den helt store rødvinsdrikker? Så kan det være en svær opgave at købe rødvin, når du skal have gæster. Måske har du heller ikke den store viden om, hvilken type vin der passer til eksempelvis oksekød, fjerkræ, grillmad m.m., hvorfor det er endnu sværere at vælge en rødvin. 

Hvis du ikke ønsker bare at hive den første og den bedste rødvin ned fra hylden, så læs med her og få tips til, hvordan du vælger vin, som falder i de flestes smag. 

Garvesyren har stor indflydelse på vinens smag

Garvesyren eller tanninen er det stof, som giver rødvin en bitter smag. Hvis der ikke er meget garvesyre i rødvinen, er den altså mild. Det vil sige, at jo mindre tanniner desto mildere en smag har rødvinen. Tanninerne stammer fra vindruernes skal, kerner og stængler, men kan også sagtens være fra træstavene i de fade, som rødvinen lagres i. 

Det er altså fysisk umuligt at finde en rødvin, der ikke indeholder garvesyre eller tanniner. Sådan en rødvin ville være meget flad i smagen. Tanninerne har ligeledes en anden fordel ud over smagen. De er nemlig ydermere en form for konserveringsmiddel. De er altså med til at sørge for, at vinen kan holde sig i flasken. 

Hvis du er usikker på, hvilken vin du skal vælge, når du skal have gæster, er det altid en god idé at gå efter en rødvin med få tanniner. Derved vil rødvinen have en dejlig mild smag, som de fleste kan lide og som passer til flere forskellige retter. En ung vin, der ikke har lagret i årevis, er et godt bud på en vin uden for mange tanniner.  

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*